Gynolact

Beskrivelse

Gynolact vaginaltabletter indeholder 2 milliarder mælkesyrebakterier, der behandler og forebygger bakteriel vaginose ved at genoprette og vedligeholde den naturlige balance i skeden.

Bakteriefloraen i skeden består hovedsagligt af mælkesyrebakterier, som gør miljøet i skeden surt (lav pH-værdi) og forhindrer vækst af skadelige bakterier og svamp.

Nem og hurtig behandling af bakteriel vaginose
Hvis antallet af vaginale mælkesyrebakterier mindskes, giver det gode vækstvilkår for de skadelige bakterier. Denne ubalance kaldes bakteriel vaginose, der giver en række ubehagelige symptomer i skeden.

Mest almindelige symptomer på bakteriel vaginose:
Øget mælkeagtig og gråligt udflåd med en karakteristisk fiskeagtig lugt. Kløe og irriterede slimhinder kan også forekomme.

Bakteriel vaginose er udbredt blandt kvinder mellem 18-50 år, ofte er tilstanden tilbagevendende. Vaginal bakteriel ubalance kan forekomme efter antibiotikabehandling, ved graviditet, menstruation, overdreven intimhygiejne, hormonændringer, stress, efter samleje samt ved brug af spiral eller tamponer.

Bakteriel vaginose kan nemt, hurtigt og effektivt behandles lokalt med vaginaltabletter indeholdende mælkesyrebakterier, der genopretter den naturlige bakterielle balance i skeden.

Efterbehandling af svampeinfektion (vaginitis)
En vaginal svampeinfektion forårsaget af Candidasvampen (vaginitis) kræver ofte behandling med et svampemiddel. Ved en svampeinfektion er typiske symptomer: tykt, lugtfri hvidt udflåd samt stærk kløe, svie og irritation i vaginalområdet.

Efter en behandling mod svamp kan Gynolact med fordel anvendes til at genoprette den naturlige balance og derved beskytte mod tilbagefald.

Gynolact giver dig hurtigt den naturlige balance tilbage
– Velegnet til kvinder i alle aldre
– Ingen begrænsninger til brug, bør dog ikke anvendes under menstruation
– Gravide anbefales at spørge læge/jordmoder til råds før brug.
– Egnet til gentagen brug
– Kan anvendes forebyggende for at undgå tilbagefald
– Ingen kontraindikationer eller observerede bivirkninger

DOSERING OG INSTRUKTION TIL BRUG

Behandling af bakteriel vaginose:
1 vaginaltablet indføres dybt i skeden ved sengetid i 7 dage

Forebyggelse af bakteriel vaginose:
1 vaginaltablet indføres dybt i skeden ved sengetid i 2-3 dage

Efter behandling af svampeinfektion:
1 vaginaltablet indføres dybt i skeden ved sengetid i mindst 3 dage

Gynolact-behandlingen kan gentages efter behov.

SAMMENSÆTNING

1 vaginaltablet indeholder
Mælkesyrebakterier 2 x 109 cfu, fordelt på 3 forskellige Lactobacillus-stammer

Lactobacillus acidophilus
Lactobacillus casei
Lactobacillus rhamnosus

SPECIFIKKE INFORMATIONER

Medicinsk udstyr CE

Læs indlægssedlen omhyggeligt før brug

Kan anvendes under amning. Gravide anbefales at spørge lægen til råds før brug.
Konsulter lægen hvis symptomerne forværres eller ved blodigt udflåd under behandlingsperioden.

Opbevares ved stuetemperatur.

PAKNINGSSTØRRELSE

8 vaginaltabletter

Made in Finland

Print Friendly, PDF & Email